Foreningens historie

Hylde med gamle høvle og træhammere
Et gammelt dokument med en donation

Hammer husflidsskole er fra 1915 og altså mere end 100 år gammel. Bygningen og dele af inventaret er lige så gammelt. Det giver et eller andet ekstra, når man kommer her 🙂

Fladså Husflidsforening er en forening for læring og kreativitet i fællesskab.

Foreningens formål er at udbrede kendskabet til husflidsarbejdet, gennem undervisning og aktiviteter for voksne og børn.

Undervisningslokalerne er på Hammer Husflidsskole, Byvej 20, Hammer.

Fladså Husflidsforening er en sammenslutning af Everdrup-Snesere Husflidsforening og Hammer Husflidsforening i 1971.

Snesere Husflidsforening blev dannet i 1873. Hammer Husflidsforening blev dannet i 1909, denne forening byggede en husflidsskole i Hammer i 1915, på Byvej 20, Hammer, 4700 Næstved.

Foreningen dækker Næstved kommune, Præstø området.

Fladså Husflid gør meget for at holde de gamle husflidsdyder ved lige, men vi laver også nyere ting som møbelrestaurering og trædrejning, pileflet, træskæring, papirflet, gummitasker, æskefremstilling, glasperler og læderarbejde.